Livet på en efterskole
Vi har modtaget nedenstående artikel fra Caroline Møller Dohn, Skjød
Uro i kroppen. Svedige hænder. Sommerfugle i maven. Det var første dag på Vivild og vi var lige mødt ind. Nervøse for om vi nu ville passe ind, ville vi få nogle venner? Ville vi passe sammen med dem på værelset? Kunne vi begå os på boldbanen? En masse tanker fløj gennem hovedet.
Men nu sidder vi her. En måned efter, og alt er forandret. Det hele er gået så hurtigt. Man knytter hurtigt tætte venskaber, når man bor sammen.
Vi, Anne-Kathrine Birch Jessien, 15 år, fra Skødstrup og Caroline Møller Dohn, 16 år, fra Hammel, endte på samme tremandsværelse.
Vi havde begge frygtet lige netop tremandsværelset. Ville ens roomies blive bedstevenner og man selv stå lidt udenfor? Og ville man skulle kæmpe for den gode start man havde gået og drømt om siden 6 klasse, da vi blev skrevet op. Vi faldt hurtigt til på værelset og i dag ville vi ikke bytte for noget andet. Der er altid en roomie at komme til, når man er tre.
Det at komme væk hjemmefra, gør at man bliver mere ansvarlig. Man skal selv sørge for at, der er ryddet ordentligt op og gjort rent, at man passer sine sengetider og kommer op om morgenen. Man skal tage hensyn til andre, på en anden måde, end man er vant til . Efter en dag med almindelig skole og en masse sport er man træt. Man har altid lidt ømme muskler og en masse blå mærker. Man er ikke kun træt fysisk, men også mentalt. Derfor er det bla. rigtig vigtigt at man får sin søvn og at man respektere når de andre gerne vil sove, selvom man måske selv er fuld af energi. Træningstøj bliver hurtigt hverdag og ingen af os kan huske, hvornår vi sidst havde cowboybukser på.
På en efterskole bliver man stillet overfor en masse udfordringer både socialt, sportsligt og i skolen. Det er hårdt hele tiden at være på, og i starten kan det godt være lidt grænseoverskridende at gå hen og snakke til en fremmed. På vores skole er der obligatorisk gymnastik. Det kan være en stor udfordring for os med stive håndbold/fodbold ben. Nogle gange har vi skulle løfte eller stå på hinanden, og det kan være utrolig grænseoverskridende, når man ikke kender ens partner så godt. Ved at overskride ens egne grænser lære man sig selv bedre at kende, og man får flyttet nogle af sine grænser, man bliver bevist om hvem man selv er. Det er en af de gode ting ved at komme på efterskole.
Vi er begge rigtig glade for at vi har valgt at tage på efterskole, og vi vil klart anbefale andre at tage af sted. Selvom der kun er gået en måned har vi allerede lært, rigtig meget om os selv og om hvordan vi håndtere pres og ansvar.
Når man er væk fra skolen glæder man sig til at komme ”hjem” igen. Ens værelse bliver lynhurtigt ens hjem og vennerne ens familie.