Skjød er et glansbillede af en traditionel dansk landsby med kirke, gadekær og bysmedje. Vi mangler dog kroen.

Kirken er i romansk stil. Tårnet blev ombygget i 1870-71. Nord for kirken kan der iagttages et helt specielt fænomen, spaltedale. Det er lange, næsten retlinede, smalle dale, der skærer sig gennem landskabet med ret stejle sider i retningen nord-syd. Man mener de er opstået ved jordskorpebevægelser sent i istiden.

I området ved man, at der har været ca. 50 gravhøje, men næsten alle er nu mere eller mindre ødelagt. Skjød er i 1477 nævnt som Skød.

Ejerlavene Loptrup, Hasager, Torup, Glæsborg, Gejlund, Helstrup, Kvolbæk, Lindgård, Sølvsten og Brundt er alle udskilte udflyttertorper fra adelbyen Skjød i 1644.

Skjød var på væsentlige områder tidligt forskellig fra de andre landsbyer i Hammel. Indtil 1966 var Skjød kommune i Viborg Amt selvstændig med kun ét sogn og med én egentlig landsby. Præsten boede end ikke i sognet, men i Lyngå, som lå i Århus Amt. Skjøds fæstegårde hørte ikke under Frijsenborg, men under Bidstrup. En af Danmarks sidste fæstegårde – Kvolbæk lå i sognet.

Sognets areal var i 1921 på ca. 1711 ha og her boede 601 mennesker spredt på 147 gårde. I Skjøds ”storhedstid” var, foruden landbrugene, to skoler, alderdomshjem, bager, brugs, købmand, mejeri, skomager, skrædder, rutebiler, andre håndværkere og en telefoncentral med op til 300 abonnementer. Centralen blev som den næstsidste central automatiseret i 1973.

1962 blev et skelsættende år, da skolerne i Skjød og Sølvsten og andelsmejeriet blev nedlagt. Tanken om nedlægningen af Skjød Kommune og sammenlægning med Hammel var startet og blev fuldført 1. januar 1966. Den sidste købmand lukkede i begyndelsen af 90’erne.

Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev Hammel, Hadsten, Hinnerup, Hvorslev og en del af Langå lagt sammen til Favrskov Kommune. Skjød blev ved den lejlighed attraktiv som landsbyen i smørhullet.