Det første forsamlingshus i Skjød var i den bygning, der senere blev til Skjød Brugsforening – nu Bygaden 23. Den oprindelige brugsforening lå, hvor forsamlingshuset ligger i dag. Brugsen manglede plads og købte derfor forsamlingshuset og indrettede butik i lokalerne. Bestyrelsen gik i gang med at ombygge den tidligere butik og i 1923 var det nye forsamlingshuset færdigt – knap tre måneder efter at beslutningen om byggeriet var taget.

I husets formålsparagraf stod, at forsamlingshuset kunne udlejes til ”alle sømmelige og gode formål”. Når ungdomsforeningen holdt bal, sad bestyrelsen i forstuen og spillede kort, mens de holdt øje med, at alt nu også gik sømmeligt til. Huset blev brugt til familiefester, foredrag og som gymnastiksal for landsbyskolens børn. Om eftermiddagen og aftenen var der gymnastik og danseskole i salen.

Bestyrelsen bestod udelukkende af mænd. Kvinderne var ikke ”valgbare” og havde ikke stemmeret. Dette blev først ændret i forbindelse med Skjød Forsamlingshus’ 50 års jubilæum i 1973. De to første kvinder, der blev valgt ind i bestyrelsen, var fru Gerda Nielsen og fru Anny Hansen.

I 60’erne gik det ikke så godt med Skjød Forsamlingshus. Bygningen trængte til en gennemgribende reparation, og der var snak om at nedlægge det. I 1965 fik huset heldigvis et tilskud på 15.000 kr. fra den gamle Skjød Kommune, og samtidig optog bestyrelsen et lån på 8.000 kr., og man gik i gang med en renovering af forsamlingshuset. I den gamle forhandlingsprotokol kan man få et indtryk af prisniveauet i de år: ”Mureren fik 4.758 kr. og tømreren fik 4.200 kr. for byggearbejdet, hvor gulvene blev brudt op, vægge brudt ned og hele det gamle inventar i forsamlingshuset blev udskiftet til nyt og moderne.”

Dengang var der også brug for frivillig arbejdskraft fra bestyrelsen og husets medlemmer. I protokollen står der: ”Interessenterne gør kørselen af mursten, kampesten, cement, kalk og grus i forhold til gårdens størrelse. Bestyrelsen tilsiger vognene, når der skal køres.”

I 1973 blev der indrettet nye toiletter og første sal blev ombygget og moderniseret. Forsamlingshuset havde selv indkøbt de materialer, der skulle bruges. Arbejdet blev udført af Skjød Borgerforenings bestyrelse. En nystiftet ungdomsklub med godt 30 medlemmer havde også lokaler i forsamlingshuset.

Anna Hedegaard havde været vært i forsamlingshuset i 15 år, da Skjød Forsamlingshus kunne fejre 50 års jubilæum i 1973. I avisartikler fra dengang kan man læse at: ”Anna Hedegaard har sin meget store del af skylden for, at forsamlingshuset klarer sig så godt. Hun kan lave mad og skabe hygge, og så kommer gæsterne.”

Tjansen som vært i Skjød Forsamlingshus blev i 1982 overtaget af Annas datter Jytte Hedegaard Jensen, der stod for køkkenet indtil 2000. Herefter var det Margit og Bo Johansen, der tog sig af madlavningen indtil 2001, hvor Lone Andersen og Jens Christensen i fællesskab drev Skjød Forsamlingshus. I slutningen af 2006 valgte Lone og Jens at flytte fra Skjød, og da det ikke lykkedes bestyrelsen at finde en afløser, er Skjød Forsamlingshus siden blevet udlejet uden vært. Dette fungerer rigtig godt, med hjælp fra Jane T. Bergmann, der står for udlejning af huset og rengøring efter fester.

I de gamle referater kan man læse om priser på menuer og udlejninger i Skjød Forsamlingshus.
– Høstfest i 1971 – menu: koteletter, grønsager, is og dans – billetpris: 24 kr..
– Høstfest i 1972 – menu: 2 tarteletter, bøf stroganoff og dans – billetpris: 28 kr..
– Børnehøstfest i 1972 – på grund af stadig stigende udgifter skal børnene give 2 kr. for at deltage. Der er musik og underholdning.
– 50 års jubilæet i 1973 blev markeret med en fest, hvor 125 personer deltog. Der blev serveret suppe, steg og kaffe. Prisen var 19 kr. pr. kuvert. Efter spisningen var der dans.
– Udlejningspriser i 1974: indtil 30 personer: 50 kr. / 30-70 personer: 90 kr. / over 70 personer: 125 kr.

Ovenstående tekst er skrevet ud fra oplysninger fra avisartikler og referater fra bestyrelsesmøder.