Tirsdag den 27. juli – en dag med udsigt til dejligt sommervejr og en temperatur på omkring 22 grader – inviterede vi vores gode naboer Lars og Merethe, Anders og Patricia på eftermiddagskaffe og aftensmad med den bagtanke, at vi godt kunne bruge et par ekstra hænder til en lille opgave vedrørende forsamlingshuset. For historien var den, at vi den 1. juli havde sendt en mail til Bjarne og spurgt, om der var noget, vi kunne hjælpe med i forsamlingshuset. Bjarne var ikke sen til at svare tilbage. I kan komme og hente alle stolene, gøre dem rene og opbevare dem, til de skal bruges igen i august, stod der i Bjarnes returmail. Vi behøvede nu slet ikke at hente stolene, for Bjarne var øjensynlig bange for, at vi ikke ville slå til, så han og Erik Bach kom selv med de 100 stole på ladet af Eriks bil.

Den 27. juli blev en lang dag med stolevask på gårdspladsen, kaffe i haven – øl i maven og hyggeligt samvær for både børn og voksne. Fra morgenstunden blev der indledt forsøg med et par enkelte stole (kunne de mon tåle vand og sæbe?) – der blev lagt en slagplan for, hvordan opgaven kunne gribes mest effektivt an og Ole opbyggede en vaskeplads af paller belagt med en træplade og plast. Efterhånden som hjælpen strømmede til, blev det til et rent samlebåndsarbejde. Først blev alle stole hentet ud af den gamle kostald, hvor de stod stablet på rad og række. Herefter blev stolene blæst af for det støv, de havde samlet under nedbrydningsarbejdet i forsamlingshuset. Så blev stofsæderne skruet af og vasket i sæbevand. Alle stole blev grundigt sæbet ind, skyllet af igen i rent vand, tørret af og sat til tørre på gårdspladsen. Langs alle mure blev stolesæder sat på højkant til afdrypning.

Flere af stolene kunne fortælle deres egne historier om gode fester med kaffe, rødvin og brun sovs. Enkelte stole var også forsynet med tyggegummiklatter – som åbenbart var blevet glemt af ejermanden.

Ole og Lars fik opgaven med at skrælle kartofler til vores aftensmad. De største drenge Kasper, Mathias, Frederik og Kristian slog telt op i haven, mens den lille Esber på 3 år var mere tiltrukket af vandslangen, som gav våde bukser, efterhånden som eftermiddagen skred frem. Timingen var perfekt, for da Ole var klar med ovnbagt kylling, nye kartofler og salat på terrassen, var vi piger netop blevet færdige med den sidste stol. Vi nød et velfortjent måltid (syntes vi selv). De store drenge besluttede herefter at overnatte i telt og Anders og Patricia kørte hjem med deres trætte børn. Vi takker for den kærkomne hjælp fra gode naboer, som dog ikke undlod bemærkninger om, hvad de mon kunne forvente næste gang, de bliver inviteret på kaffe. Og hvad kan man så lære af denne historie. Man skal ikke ”stole” for meget på naboen.

/Susanne, Glæsborgvej 26.