Arrangementer

Julefrokost-01Skjød Forsamlingshus bruges til diverse familiefester og åbent hus arrangementer. Derudover bliver huset brugt til bl.a. juletræsfest, fastelavnsfest o.s.v.
Sidst i november holdes der hvert år julefest med julefrokost og dans, og første søndag i advent er der tradition for julehygge med tombola og fællesspisning.

Fire gange om året er der fællesspisning for byens borgere, hvor frivillige skjødsere laver mad efter et selvvalgt tema. Der har været pizza- og pasta aften, hvor børn lavede mad og der har været suppedag, hvor menuen bestod af tre slags supper. Mænd, der ikke kan lave mad, har også huseret i køkkenet, så har man lysten til at prøve, er det bare med at komme i gang.

Skjød Forsamlingshus gennemgik i 2010 en større modernisering, så huset også kan bruges til meget andet end bare diverse fester. På første sal er der et multirum, der kan bruges til bl.a. mindre møder. Der er IT-adgang i hele huset og i salen er der projektor og lærred.

Har du en idé til et kommende arrangement, så kontakt et af bestyrelsesmedlemmerne.