Weekend-sjov i Skjød!
Lørdag den 27. og søndag den 28. maj fejrer vi fællesskabet og landsbysamfundets mange styrker og potentialer med et væld af forskellige aktiviteter i Skjød – og vi glæder os til at se dig!
Der vil være overnatning i kirken med godnathistorier og musik fra lørdag til søndag, og fælles morgenmad i forsamlingshuset – som også vil holde åbent hus hele søndagen.
Aktiviteter omkring gadekæret, som pandekagebagning for børn over bål, skilte safari og workshop med “Her må du godt …” skilte, samt påbegyndelse af bygningen af et lille multihus ved gadekæret formet som en geodætisk kuppel.
Der vil også være “Dans Din Nabo” bevægelses-workshop i forsamlingshuset, samt måske endda en bevægelig isbod? Kom og vær med i de mange aktiviteter, gå en søndagstur og få en snak med en ny nabo over en kop kaffe. Vi glæder os til at byde jer velkommen og til at lære vores landsby-naboer endnu bedre at kende!
PROGRAM:
Lørdag 27.
kl 21:00: Overnatning i kirken med godnathistorier, sanselig nattevandring, og koncert for både børn og voksne. (tilmelding nødvendig- først til mølle) Vi afslutter med fælles morgenmad i forsamlingshuset.
Søndag 28.
kl 9.00: Fælles sammenskuds-morgenmad i forsamlingshuset for alle. Alle medbringer brød eller boller og vi sørger for kaffe, the, smør og marmelade.
kl 12:00: Bygning og udvikling af geodætisk kuppel som multihuset ved gadekæret.
kl 12:30- 15:30: Bevægelses Workshop i forsamlingshuset for alle. Kom og prøv noget nyt! Vi leger med historier og bevægelser. (tilmelding nødvendig- først til mølle)
kl 15:00: Pandekagebagning for børn over bål ved gadekæret
kl 16:00 – 16:45: Skilte Safari og “Her må du godt …” skilte workshop.
Hele dagen vil der være åbent hus i forsamlingshuset og i strandcafeen . . . . . . . . . . .
Tilmeld dig til overnatning og bevægelsesworkshop på:
dansdinnaboskjoed@gmail.com eller ring til Rikke på 2078-6840