Webmaster

På vandretur i Skjøds omegn

JensenOrla-01

En lille skare af friske Skjødser valgte at følge med Poul Nørgaard og Søren Westermann på en vandretur i Skjøds omegn. Efter besøget i kirketårnet gik vi til Nordly, hvor Poul Erik Hansen havde givet os tilladelse til at gå ind på hans ejendom.

På vej op i bøgeskoven kunne man i det fjerne høre en harmonika spille ”I skovens dybe stille ro”. Det var Orla Jensen, som tog imod os på den gamle danseplads midt på bakkeknolden. Ingen har rigtigt kunne fortælle, hvad der skete dengang, men vi, der var med på turen, snakkede om, at det var en tradition, som kendes mange steder. Måske opstod det spontant og sikkert før forsamlingshusets tid – måske var det datidens folk, der var på valsen, som valgte at mødes, spille og feste langt fra landsbyen. Vi kunne forestille os, at det sikkert havde været muntert og at mange kærestefolk havde fået en svingom under bøgetræerne. Ja, vi fik da også en lille polka og en smagsprøve på, hvordan det kunne have været med en svingom på dansepladsen.

Herefter gik vi ned i engen, hvor Poul og Søren fortalte om spaltedalens dannelse, et helt specielt fænomen for vores område. Vi hørte om ugler, den røde glente og der blev fortalt om, hvordan man engang havde kunnet stå på skøjter ned gennem dalen på en å, som i dag er fragmenteret til flere små vandhuller. Vi fik noget at vide om den natur, vi kunne se, lidt om floraen og at mange planter kan bruges bl.a. som snapseurter. Senere kom vi op over et lille overdrev og kunne se ud over området, hvor der tidligere havde været grusgrav og losseplads. Vi fik historien om københavnerens sommerhus, ja der kom mange spændende informationer.

Det fantastiske var, at vi gik langs Kirkeskovvej og ikke fornemmede beboelse og vej. Det var først, da vi kom op, at man blev overrasket og kunne se, hvor tæt på Skjød denne lille ukendte naturperle er.

Jeg vil gerne sige tak til Poul Erik Hansen, Henrik Nygaard og Niels Hellemann for at vi måtte gå ind over jeres ejendom. Det var en fin oplevelse.

Hanne Wind-Larsen

Kan man ”stole” på naboen?

Tirsdag den 27. juli – en dag med udsigt til dejligt sommervejr og en temperatur på omkring 22 grader – inviterede vi vores gode naboer Lars og Merethe, Anders og Patricia på eftermiddagskaffe og aftensmad med den bagtanke, at vi godt kunne bruge et par ekstra hænder til en lille opgave vedrørende forsamlingshuset. For historien var den, at vi den 1. juli havde sendt en mail til Bjarne og spurgt, om der var noget, vi kunne hjælpe med i forsamlingshuset. Bjarne var ikke sen til at svare tilbage. I kan komme og hente alle stolene, gøre dem rene og opbevare dem, til de skal bruges igen i august, stod der i Bjarnes returmail. Vi behøvede nu slet ikke at hente stolene, for Bjarne var øjensynlig bange for, at vi ikke ville slå til, så han og Erik Bach kom selv med de 100 stole på ladet af Eriks bil.

Stolevask-01

Den 27. juli blev en lang dag med stolevask på gårdspladsen, kaffe i haven – øl i maven og hyggeligt samvær for både børn og voksne. Fra morgenstunden blev der indledt forsøg med et par enkelte stole (kunne de mon tåle vand og sæbe?) – der blev lagt en slagplan for, hvordan opgaven kunne gribes mest effektivt an og Ole opbyggede en vaskeplads af paller belagt med en træplade og plast. Efterhånden som hjælpen strømmede til, blev det til et rent samlebåndsarbejde. Først blev alle stole hentet ud af den gamle kostald, hvor de stod stablet på rad og række. Herefter blev stolene blæst af for det støv, de havde samlet under nedbrydningsarbejdet i forsamlingshuset. Så blev stofsæderne skruet af og vasket i sæbevand. Alle stole blev grundigt sæbet ind, skyllet af igen i rent vand, tørret af og sat til tørre på gårdspladsen. Langs alle mure blev stolesæder sat på højkant til afdrypning.

Flere af stolene kunne fortælle deres egne historier om gode fester med kaffe, rødvin og brun sovs. Enkelte stole var også forsynet med tyggegummiklatter – som åbenbart var blevet glemt af ejermanden.

Stolevask-02

Ole og Lars fik opgaven med at skrælle kartofler til vores aftensmad. De største drenge Kasper, Mathias, Frederik og Kristian slog telt op i haven, mens den lille Esber på 3 år var mere tiltrukket af vandslangen, som gav våde bukser, efterhånden som eftermiddagen skred frem. Timingen var perfekt, for da Ole var klar med ovnbagt kylling, nye kartofler og salat på terrassen, var vi piger netop blevet færdige med den sidste stol. Vi nød et velfortjent måltid (syntes vi selv). De store drenge besluttede herefter at overnatte i telt og Anders og Patricia kørte hjem med deres trætte børn. Vi takker for den kærkomne hjælp fra gode naboer, som dog ikke undlod bemærkninger om, hvad de mon kunne forvente næste gang, de bliver inviteret på kaffe. Og hvad kan man så lære af denne historie. Man skal ikke ”stole” for meget på naboen.

/Susanne, Glæsborgvej 26.

Skjød – et eksotisk sted at bo

Hare, ræv, sikahjort, rådyr, fasaner og agerhøns hører til blandt de dyr, vi almindeligvis ser, når vi bevæger os rund på matriklen – ja, og så er der jo også dræbersneglene, som stortrives overalt.

Paafugl-01Vi ser dog også ofte stålorme og indimellem en snog. Vi har for år tilbage set en over 1 meter lang snog ligge og sole sig ved soklen af en af længerne på gårdspladsen.

Indimellem har vi også besøg af vildsvin i haven, som på forunderlig vis er kommet forbi det dobbelte hegn (med strøm), som omkranser Frijsenborg skoven. Vildsvinenes besøg kan ikke betvivles. De pløjer ganske enkelt græsset op.

Forrige vinter havde vi besøg af en tyr eller ko i haven. Den satte store fodaftryk i den våde plæne, så det var ikke svært at se, at den havde stået og knubbet sig op af husmuren. Den stod i alleen en sen eftermiddag, da jeg kom hjem fra arbejde. Tusmørket gjorde, at jeg havde svært ved at fastslå kønnet, men den så meget, meget stor ud. Væk var den, før vi kunne nå at gøre mere ved den sag.

Hele denne herlige sommer har vi haft en kronhjort boende i vores rapsmark. På stort set samme sted har den gået og gnasket sig mæt. En gang i mellem stikker den hovedet op, så vi kan se det store flotte gevir, som den bærer på hovedet.

I skrivende stund har vi så besøg af en påfugl. Pludselig stod den på trappen og kikkede ind af vores glashavedør. Den har været en tur i haven, men fandt hurtig vejen om til urtehaven, hvor den i hvert fald har forsynet sig med solbær. Hvem mangler mon den?

Kom så ikke og sig, at Skjød ikke er et eksotisk sted at bo.

Susanne, Glæsborgvej 26.